IA-QEQQA: Suliassatut anguniagassatut siunnersuutit tigussaasut Anders Kristiansenimit

læs meget mere på kommune.ia.gl eller ia.nostar.gl



Jeg anser virket som politiker for et tillidshverv, hvor man på vegne af vælgerne arbejder for at opnå nogle ting. Derfor er der tale om et samarbejde mellem borgere og politikeren, og for at sådan et samarbejde kan virke, må man opstille sig nogle præcise mål for, hvad der skal arbejdes hen imod. Der er rigtig mange politikere, der er gode til at komme med store ord, uden et reelt indhold, og det betyder, at man som borger reelt ikke aner, hvad politikeren vil arbejde for i en valgperiode.

Hvis man kigger på mange af de indlæg, der hidtil har været fra politikere, så er mange af dem uden et konkret bud på, hvordan ting kan gøres bedre. Samtidig kan man se en masse kommunalvalgskandidater, der smider om sig med forslag, der mere hører til landspolitisk end lokalpolitisk.(Et eksempel er Per Thomsens indlæg om kvinder, hvor han ikke kommer med en eneste ide til, hvordan han lokalt vil arbejde med at løse problematikken!)

På kommune.ia.gl kan man læse, hvad Inuit Ataqatigiit overordnet har samlet som mål for det kommunalpolitiske arbejde. I alle kommunerne vil disse emner være i fokus hos IA-kandidaterne, men samtidig vil hvert enkelt medlem præsentere sig selv og sine mål. På min hjemmeside har man i nu et godt stykke tid kunnet følge med i mine indlæg, ligesom jeg også er aktiv på Sermitsiaq's hjemmeside.

Selvfølgelig skal der i den politiske debat være mulighed for at komme med sine grundlæggende holdninger, da man jo som vælger har brug for at lære den enkelte kandidat at kende, men dette må ikke stå alene, for så bliver den lokalpolitiske debat menings- og indholdsløs. Derfor har jeg her samlet nogle af de ting, som jeg konkret vil arbejde for i den kommende midtkommune.

Lighed og lige værdAlle borgere i den nye midtkommune skal vide, at de er ligeværdige borgere, og derfor skal byrådet arbejde for alle borgerne, og ikke kun for byboerne. Kommunikationen mellem byrådet og bygdebestyrelserne skal styrkes, men også i den kommunale administration skal kommunikationen mellem byerne og bygderne styrkes. Dette skal ske ved afholdelse af fælles kurser, temadage og konferencer, hvor personale fra hele kommunen samles omkring specifikke emner.

Borgerne skal sikres nem adgang til informationer fra kommunen, både gennem kommunens hjemmeside, mulighed for at hente foldere og skemaer på det lokale kommunekontor og ved at have aflevere forspørgsler til kommunalpolitikerne på kommunekontoret, der så vil sikre, at der kommer svar retur til borgeren.

Alle forvaltningerne skal udfærdige et oplæg til, hvordan de vil servicere bygderne med specialister, f.eks. ved at man to gange om året kommer på bygdebesøg. Disse planerne skal være offentligt tilgængelige, således at borgerne selv kan tage stilling til, om de vil tage til den by, hvor specialisterne sidder, eller om de vil vente på næste bygdebesøg. Hver forvaltningschef skal have ansvaret for, at den lovede service også ydes til bygderne, og skal en gang om året rapportere til politikerne, hvorledes den lovede service blev varetaget.

Bedre og smidigere serviceBorgerne skal trygt kunne henvende sig på nærmeste kommunekontor, uanset om det er i en bygd eller by, og vide, at når de har kommet med en forspørgsel, ansøgning eller klage, så bliver der også taget hånd om den. Derfor skal kommunens kontorer styrkes på IT-siden, så alle medarbejdere kan sikre, at der er fuldt overblik over deres sagsbehandling. Derved kan borgeren altid henvende sig og få en status på tidligere henvendelser, ligesom de altid vil kunne få indsigt i, hvad der indtil videre er sket med deres henvendelse.

Der skal oprettes en borgerservice i Maniitsoq, ligesom der allerede er det i Sisimiut, således at borgeren har én indgang til den kommunale service. Borgerservice skal varetage en grov sortering imellem akutte og almindelige henvendelser, og Borgerservice skal kunne hjælpe med booking af tider hos sagsbehandlere, uanset om det er fra Socialforvaltningen, Teknisk Forvaltning eller andre.

Samtidig skal der gennemføres tilfredshedsundersøgelser i alle byer og bygder, så vi kan opnå en viden om, hvordan borgerne gerne vil have den kommunale service forbedret.

Kulturel udviklingForeningslivet i den nye midtkommune skal styrkes, både indenfor kultur, idræt og sundhedsområdet. Kommunen skal have konsulenter ansat, der kan bistå foreningerne i forbindelse med tværgående projekter. Hvis flere foreninger sammen ønsker at lave et projekt, skal de have mulighed for at få bistand fra en konsulent, der kan hjælpe med at udfærdige ansøgninger, arrange fællesmøder, skrive referater fra fællesmøderne og hjælpe med at skabe kontakt til fagpersoner. Konsulentens opgave er at hjælpe foreningerne med kontakten til kommunen, både på det administrative og politiske niveau.

Konsulenterne kan også på vegne af politikerne iværksætte projekter, hvor der er behov for samarbejde med foreninger. F.eks. kan man forestille sig, at idrætsforeninger og patientforeninger går sammen om at arrange et idrætsstævne for psykisk, hvor konsulenterne så bistår med kontakt til kommunens boenheder og til støttepersoner.

Konsulenterne skal ikke varetage tildelingen af økonomiske midler, stå for tildeling af lokaler eller andre afgørelser, men være et tilbud til foreningerne om at kunne få noget neutral, foreningsuafhængigt vejledning fra kommunen.

Selvbårenhed - OmsorgFor at man som borger kan blive så selvhjulpen som muligt, er det nødvendigt, at kommunen arbejder på flere fronter. Først og fremmest skal kommunen arbejde med forebyggelse i stor stil, og det er nødvendigt, at der kommer meget mere fokus på dette område. I langt højere grad end i dag kan vi forebygge alkoholmisbrug, stofmisbrug, aborter, arbejdsulykker, sociale problemer, psykiske sygdomme og fysiske sygdomme. Gennem målrette forebyggelse i lokalområdet skal vi sikre en større sundhed i kommunen.

Næste punkt er at arbejde for at motivere borgere, der har behov for det, til at gennemgå en behandling. Ved at opstille individuelle planer for den enkelte klient, skal der skabes motivation for at gennemgå behandlingen. Planen skal indholde angivelse af, hvad der forventes at blive opnået med behandlingen, hvilke andre tiltag der samtidig skal gøres og hvordan man efter endt behandling vil blive fulgt af kommunen.

Selve behandlingen skal være gratis. Det må ikke være økonomien, der afgør, om folk får den behandling, de har brug for. Uanset om der er behov for alkoholafvænning, en abort eller familiebehandling, så skal borgeren kunne få behandlingen. Derfor skal vi i kommunen have samlet et katalog med samtlige ventetider, således at sagsbehandleren og klienten sammen kan se, hvor lang ventetid der er på en given behandling. Det nytter ikke, at kommunen bruger en masse ressourcer på at motivere en borger til alkoholafvænning, for at der så er 6 måneders ventetid på, at behandlingen kan komme i gang.

Et overset område i dag er opfølgning på behandlingen, og kommunen skal i fremtiden sikre, at borgerne også efter endt behandling får støtte, således at vi nedsætter risikoen for tilbagefald. Eksempelvis skal psykisk syge have mulighed for at komme i væresteder, hvor de kan få støtte til at fungere i dagligdagen, gigtpatienter skal have vejledning i, hvordan man lever med smerterne, og tidligere alkoholikere skal have mulighed for at få støtte til at komme i arbejde igen.

En ny form for gensidig hjælp - udvekslingI den nye storkommune vil der være samlet en masse specialister, men viden skal deles, så der skal fokus på at arbejde tværfagligt. Specialisterne skal motiveres til at dele ud af deres viden i dagligdagen, både til andre kollegaer og til borgerne, og der skal i højere grad afholdes kurser, temadage og konferencer, hvor specialisterne kan undervise eller holde oplæg omkring deres specialviden.

Samarbejdet mellem foreninger og kommunen skal igen styrkes, således at foreningerne kan trække på specialistviden, ligesom specialisterne får mulighed for at gøre en indsats over for en samlet gruppe af borgere med samme behov. F.eks. vil jeg arbejde for, at kommunens personale indenfor ældreområdet afholder et årligt arrangement sammen med ældreforeningerne, hvor også politikerne deltager, således at der kan udveksles ideer til, hvordan kommunen kan gøre tingene endnu bedre, hvordan kontakten mellem borgere og kommunen kan styrkes, og hvordan politikerne kan prioritere ressourcer til størst muligt gavn for borgerne.

Nye muligheder - nye ansvarsområderI både Sisimiut og Maniitsoq kommuner er der udfærdiget en handicappolitik, og den er et rigtig godt udgangspunkt for overtagelsen af handicapområdet i den nye storkommune. Politikken er udfærdiget gennem samarbejde mellem politikere, kommunalt ansatte, foreninger og borgere med interesse for og viden om området. Politikerne skal i den nye valgperiode udarbejde nye fællespolitikker for mange andre områder, og disse politikker skal være tilgængelige for alle borgere, både via internet, ved at kunne blive hentet på kommunekontorerne eller ved at kunne blive læst på f.eks. bibliotekerne. Alle politikkerne skal laves efter samme metode som handicappolitikken.

Kommunen skal i løbet af de kommende år overtage flere nye områder fra Landstinget, og det er vigtigt, at vi som kommunalpolitikere sikrer, at overtagelsen sker på en ansvarlig måde og i et tempo, som kommunen er klar til. Derfor er det nødvendigt at have et byråd, der er villigt til at samarbejde omkring overtagelsen af nye områder, men som også tør sige fra over for Landstinget, når tidsplanerne er alt for urealistiske. Et samarbejde kræver to ligeværdige parter, der ønsker at opnå mål sammen!

Dette er nogle af de ting, som jeg vil arbejde for, hvis jeg bliver valgt ved kommunalvalget d. 8. april, så en stemme på mig vil sikre, at der arbejdes for opnåelse af konkrete mål baseret på de værdier, som vi i Inuit Ataqatigiit står for.

Med venlig hilsen,Anders Christiansen