Afsluttende rapport gør status på grønlandsk-dansk samarbejde
Ny rapport redegør for indsatsen for børn og unge i Grønland efter flere års tværgående samarbejde med danske myndigheder. En række mål er nået, men der har været blandede reaktioner på samarbejdet ude i grønlandske kommuner.
I 2019 kom aftalen i stand mellem daværende socialminister Astrid Krag og daværende naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen.
Kassaaluk Kristiansen
I sommeren 2019 bad Naalakkersuisut den danske regering om
hjælp til at styrke den sociale sektor på børne- og ungeområdet. Det skete
efter krav fra Inatsisartut og i kølvandet på den meget omtalte DR-dokumentar
’Byen hvor børn forsvinder’ om unge i Tasiilaq.
Der er nu kommet afsluttende rapport om det
grønlandsk-danske samarbejde, som blev etableret dengang. Rapporten ser på 16
langsigtede anbefalinger, der blev formuleret i 2020.
Indsatserne handler om styrket tidlig indsats og
forebyggelse, styrket kommunal sagsbehandling af børn og unge, flere tilbud til
udsatte børn og unge og bedre vilkår for ofrene for seksuelle overgreb, foruden
et behandlingscenter til voksne med seksuelt krænkende adfærd.
Arbejdsgruppen melder om en stejl læringskurve til at starte
med, men at initiativerne i det store og hele er gennemført i henhold til
målsætningerne.
Penge er ikke nok alene
Her er nogle flere konklusioner med udgangspunkt i
grønlandske kommuner:
- Kommunerne har haft forskellige udgangspunkter, hvilket
også har påvirket deres medvirken i det Grønlandsk-dansk tværgående arbejde.
Det har blandt andet været afhængigt af de ressourcer, de har haft til
rådighed, og den arbejdsmængde de er blevet pålagt. I nogle tilfælde har der
været stor tilfredshed, og i andre tilfælde utilfredshed.
- Sagsbehandlerne i kommunerne har været glade for
sidemandsoplæring fra deres danske samarbejdspartnere, hvorimod ledelsen har
været udfordret af det praktiske omkring det.
- At de økonomiske ressourcer er tilstrækkelige, er en
nødvendighed, men det er ikke nødvendigvis nok til at skabe langsigtede
løsninger og strukturelle ændringer på socialområdet.
- Der er ligeledes sket en væsentlig øgning i antal af
seminarer, workshops, opkvalificeringer mv. med Grønlandsk-dansk tværgående
arbejde, som ofte ikke har været tilstrækkeligt afstemt i forhold til
kommunernes ressourcer.
- Uanset erfaringer, læring og udfordringer har det
Grønlandsk-dansk tværgående arbejde medvirket til at styrke indsatsen for
udsatte børn og unge i Grønland med behandlende tilbud, forebyggende tiltag og
udvikling af betydningsfulde redskaber på socialområdet.
