Qaammammi ataatsimi internetersinnaanngilanga — paasivaralu oqarasuaat ajornartorsiutaanngitsoq

- Maannamut misigisatit oqaluttuarikkit.

Qarasaasiap umeruaani siuninni issiavoq eqqarsartaatsikkut nappaatinut nakorsaq Anna Lembke Californiap avannaani angerlarsimaffimmini allaffimmini issiasoq. Uanga angerlarsimaffinni taarsilereerpoq, taassumali tunuatungaani igalaavisa silataatungaani orpiit seqinermit seqerneqarsimasut anorimit aalataartinneqarlutik.

Sapaatip akunnerata aappaata affaani misiliinera ingerlatereerlugu, teamsikkut sianerfigaara. Tamatumanimi misilinniarakku suliffiup avataatigut qaammammi ataatsimi qarasaasiaq atornaveersaarniarlugu — aamma inoqatinut attaveqaqatigiittarfiit tamaasa atorunnaarluinnarlugit.

Facebook, YouTube, LinkedIn, Strava, X imaluunniit — anersaarulunnartumik aamma — Instagram. 

- Atuiunnaarninni ilungersunartumik suli kingunerlutsitsisutit ilimagaara. Tamanna ullut qulit 14-illu akornanni sivisussuseqakkajuttarpoq, - taava ajorpallaarunnaariartulissaaq, oqarpoq.  

Misiliinissannik aalajangiussininnut patsisaavoq, 2026-mi tv-qarnanga, qarasaasiaqarnanga oqarasuaatinnilu interneteqarnanga — minnerunngitsumillu inoqatinut attaveqaqatigiittarfeqarnanga — inuuneq qanoq artornartigissanersoq paaserusukkakku.

Aammattaaq ukiuni kingullerni paasinarsisimavoq, app-it, ingammik digitaliusut, ilusilersorneqarneranni tunngaviusumik pissuteqartunik unitsikkuminaatsorujussuusartut.

Tamanna nammineq ilungersunartorsiorfigaara. Tamannami nassuerutigisariaqarpara februaarimi sapaatip akunnerani nalinginnaasumi ullormut agguaqatigiissillugu nalunaaquttap akunneri pingasut minutsillu 47-t iPhone-ra atorsimagakku. Piffissap taassuma affaani Instagram-iinnarmut atortarlugu.

Qarasaasiakkut attaveqaatit qanoq pinngitsoorneqarsinnaajunnaartarnerannik uppernarsaasinnaasoqassappat, Anna Lembkep tamanna uppernarsarsinnaavaa.

Anna Lembkep qarasaasiakkut attaveqaatit qanoq uerinartigisinnaatiginersut  oqaatigaa.  

Taannami Meta-mut aamma Google-imut eqqartuussivimmut unnerluutiginnissummi imaannaanngitsumi ilisimannittutut nassuiaatinneqarsimagami. Suliami tamatumani anaanaasup panini 20-nik ukiulik peqatigalugu teknologiimik suliffeqarfissuarnut taakkununnga marlunnut eqqartuussivimmut suliassanngortitsigamik, app-init taakkunannga panini isumaliortaatsimigut napparsimalersinneqarsimammat.

- Meeraq oqarasuaammik angallattakkamik pinngitsuuisinnaajunnaarsinniarlugu qanoq iliortoqarsinnaagami? Tamanna pinngitsuuisinnaajunnaarsitsinermik taaneqarpoq. Taakkuami oqarasuaatit ilusilersorsimavaat, atortorissaarutaat ilanngullugit, paniusumut eqqartuussissuserisoq Mark Lanier eqqartuussinermi oqarpoq.

Eqqartuussinerli aamma isumaliortaatsikkut nappaatinut nakorsaq uterfigeqqissavavut. Siullermimmi misileraanerup aallartinnera uterfigeqqaalaarusuppara. 

Ullormi siullermi kukkooriikatattoq

- Qaammammi ataasersuarmi?

Aaqqissuisoqarfimmi ataatsimiinnerit ilaanni misiliinissara tamanna oqaluttuarigakku, suleqatima taamatukanneq qisuariarfigaannga.

AalIaqqaammulli isumaqarlunga qaammat ataaseq sivisuallaarnavianngitsoq. Malittarisassattut nammineq aalajangiussakka naapertorlugit, sulinerma avataatigut sapaatip akunnerini sisamani tulliuttuni sapinngisamik umeruanik atuinaveersaarniarpunga — fjernsynertarnanga, qarasaasiamik oqarasuaatinnillu atuinaveersaarlunga.

Tassa suliffinnit angerlaraangama oqarasuaatiga atornaveersaartassavara. Taamaattorli imminut pisinnaatillunga qaniginerpaasannit Kalaallit Nunaata avataani najugalinnit sianerfigineqaraangama sms-ikkulluunniit allaffigineqaraangama aamma Messengerikkut allagaat ataasiakkaat — akisarniarlugit.

Taakkuli saniatigut inoqatinut attaveqaqatigiittarfiit inerteqqutaallutik, aamma sulininnut atatillugu.

Misiliininnili ullormi siullermi iterama kukkussuteqarpunga.

Ingerlaannarlunga iPhone-ma itersaataa, ullaat tamaasa uannik itersaasartoq qaminniarlugu tigoriarlugu toorpara.

Oqarasuaatip qaamanera pisarnermisut kiinannut seqerpoq. Ussernartorsiortitsilluni.

Oqarasuaatiga ingerlaannarlunga iperarpara, ullaarlu siulleq ullaakkorsiorlunga kaffisorlungalu nipaatsumik atorlugu. Ullaakkut radiumik tusarnaanngilanga nutaarsiassanullu malinnaananga. Oqarasuaatinni ullorsiutiga ullup ingerlanerani sulerinissannik alakkaasarfiga aamma alakkarsinnaanngilara. Ullumikkumut isumaqatigiissuteqarnerlunga?

Misiliininni tamatumani, soorlu eqqaaneqareersutut, suliffiup nalaani qarasaasiannik mobilinnillu atuisinnaanissara akueraara. Inoqatinulli attaveqaqatigiittarfiit inerteqqutaapput.

Taamaattorli ullormi siullermi aaqqissuisoqarfimmut apuukkama soorunami siullertut Facebook alakkarpara. Ullup ingerlanerani marloriarlunga taamaaliorpunga, tassa eqqarsaatigeqqaarnagu iliuuserisattut. Siullermik attaveqaqatigiittartuni assigiinngitsuni susoqarnersoq paasiniaaqqaarpara, soqutiginartunik allaaserineqarsinnaasunik ujaasillunga.

Aappassaanik eqiasunninnik pissuteqarpoq — oqaloqatigisassara e-mailianik imaluunniit oqarasuaataata normuanik ujarlerfiginagu Facebookikkut attaveqarfiginiarsaraara.

Taamaalillunga imminut illersorniarlunga oqassaanga, nunami maani kisiartaanngitsunga ulluinnarni Facebookimik pinngitsuuisinnaanngitsoq. Nunami maani najugaqartut 80 procentii juulimi 2024-mi Facebookimik atuisuupput – taamaattumik tusagassiortutut inuttullu aamma tamakkununnga ilaasariaqarpunga, ilaa?

Soraarama ullorsiutikka taskinnut ikivakka, pisiniarfimmi pisiassakka pappiaraminermut allattupallariarlugit, qarasaasiara qameriarlugu angerlarlunga.

Qarasaasiami kokaini?  

Misiliininni sapaatip akunnerani siullermi innaraangama sininneq ajulertarpunga.

Ajornartorsiutiga aaqqipallanniarlugu ullaakkut itersaatissannik radiumik itersaatitalimmik pisivunga — digitalimik nalunaaqutaq radiutalik ullaakkut makikkaanni ikinneqarsinnaasoq.

Aamma mobilera iggavinniitittalerpara siniffimma eqqaaniitillugu ussernartorsiorfiginnginniassagakku.

Taamaakkaluartoq unnuakkut itertarpunga sinileqqissinnaajunnaartarlungalu. Atuarlunga uernalerniarsarisaraluarnera, iluatsinneq ajorpara. Nalinginnaasumik oqarasuaatiga alakkariarlugu tigumiarlugu sinileqqissimassagaluarpunga – arlaleriarlungalu taamaaliortarnera kanngusullunga nassuerutigisariaqarpara.

Mobilera iggavinnut aasariaqartarakku immikkut kanngunartutut misinnartarpoq.

Piffissap taamaalinerani paasilerpara ajornartorsiuteqarlunga.

Sapaatip akunnerata aappaata affaani arlaleriarlunga malittariniakkannik unioqqutitsisareerlunga, tamatumunnga paasisimasalimmik oqaloqateqartariaqarlunga piffissanngorsoraara, tassami uannut sooq taama ajornakusoortiginersoq nassuiaanneqartariaqarama.

Taava isumaliortaatsikkut nappaatinik ilisimasalimmik professorimillu Anna Lembke-mik Teamsikkut oqaloqateqarnera uterfigeriartigu.

- Instagram Facebookiluunniit alakkarusulersoortarakkit. Immaqa aamma avataaniilaartutut misigisarama. Immaqa malinnaanngitsoortutut misigisarlunga, taama oqaluttuuppara.

- Aap, soorunami, oqarpoq anngaallunilu.

Anna Lembke isumaliortaatsikkut nappaatinut nakorsaanermi aamma Stanford University School of Medicine professoriunermi saniatigut aamma atuakkiorsimavoq, tamatumanilu misissuiffigalugu teknologiip nutaaliaasup kikkut tamaasa atuivallaarnissaannik pinngitsuuisinnaajunnaarnissaannillu qanoq navianartorsiortilersimanerai.

Atuakkiaata taaguutigaa 'Dopamine Nation, Finding Balance in the Age of Indulgence'. Atuagaq 2021-mi saqqummersinneqareersorlu piumaneqartorujussuuvoq, oqaatsinullu assigiinngitsunut 40-nut nutserneqarsimalluni.   

- Pineqartoq tassaammat pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq qarasaasiakkoortoq nassuerutigisariaqarparput - ingammik inuusunnerusunut, meeqqat inoqatinut attaveqaqatigiittarfinnik atuisarnerat pillugu DR-mi 'Deadline'-imi 2023-mi apersorneqartilluni taama oqarpoq.   

- Vi må anerkende, at der her er tale om digital narko. De er potentielt vanedannende – især for unge mennesker, sagde hun i et interview om børns forbrug af sociale medier i DR-programmet ’Deadline’ tilbage i 2023.

Taamatut isumaqarnini ilisimasaqarluarninilu tunngavigalugit, Googlemut Meta-mullu ilisimannittutut saqqummiussitinneqarpoq.

Teknologiimik suliffeqarfinnut marlunnut, ilaatigut Facebookimut, Instagramimut Youtubemullu tunuliaqutaasunut, unnerluutiginninnermi arnap inuusuttup unnerluutiginnittup, YouTube arfinilinnik ukioqarluni qanoq pinngitsoorsinnaajunnaarsimanerlugu oqaluttuaraa.

Qulingiluanik ukioqarluni Instagram pinngitsoorsinnaajunnaarpaa.

Pinngitsuuisinnaannginnermi saniatigut ilaquttaminut ikinngutiminullu attaveqarnera ajoquserneqarpoq, 13-inillu ukioqarluni paasineqarluni isumaliortaatsimigut BDD-mik (body dysmorphic disorder, aaqq.) aamma inoqatinut attaveqarnissaminut qunutunermik nappaateqartoq. 

Anna Lembke misiliinerup nalaani unammillernartitakka pillugit oqaluttuukkanni ima oqarpoq: - Isumaqarpunga pingaarnerit ilaat eqqorluartumik oqaatigigitit.

Anna Lembkep ilisimatusarnermi saniatigut napparsimasut pinngitsuuisinnaannginnerminnik ajornartorsiuteqartut ikiortarpai. Eqquiniaanermik, ikiaroornartunik, imigassamik qarasaasiakkulluunniit attaveqaatinik pinngitsuuisinnaajunnaarnerup malunniutai assigiissuteqarput.

- Annilaanganeq, puffajaneq, sinissaarunneq, nikallunganeq aamma amigaateqarneq — tassa pinngitsuuisinnaannginnerup kinguneri, taaguivoq.

Digitalikkut attaveqaatit eqqarsaatigalugit amigaateqarneq ‘FOMO’-tut -  fear of missing out misinnarsinnaavoq — tassa peqataasinnaannginnissamik annilaanganeq. Tassa misigissuseq misigisinnaasattut ittoq.   

- Malinnaatitaanngitsutut misigineq. Kikkut tamarmik katersuuffianni peqataannginneq. Qanoq pisoqarneranik ilisimatinneqannginneq. Inunnillu puigorneqartutut misigineq, oqarpoq nangillunilu:

- Inuppassuilli oqaluttuartarnerattut - naammattumik sivisussusilimmik taama inissisimanerminni - naggataatigut uippakajaarunnaarlutik arlaannilluunniit annaasaqarnissaminnik ernumajunnaartarput. Taarsiullugu malinnaanerullutillu eqqissisimanerullutillu misigisimasarput aamma inoqatiminnik peqateqarnertik pissarsinarnerusutut isigisarlugu.

Missede kaffemikinvitationer og 'FOMO'

Før eksperimentet ville jeg nok have sagt, at livet er blevet gjort lettere gennem digitale løsninger og smartphones.

Først og fremmest er det smart, at man med bare ét klik kan man komme i kontakt med en person på den anden side af kloden.

Derudover har jeg på min iPhone altid adgang til alverdens informationer og værktøjer. Udover at være et gigantisk leksikon, kan dimsen i min lomme vise vej, fortælle mig, hvor meget det vil blæse i Nuuk om et par dage, holde styr på mine udgifter, mine aftaler, noter og fotos. Smart.

Og det viste sig da også at være relativt bøvlet at omstille sig til at leve et skærmfrit liv.

Udover at investere i en anden alarm, flytte mine aftaler fra min telefon over i en fysisk kalender og skrive folks telefonnumre og adresser ned (?!), så fandt jeg også ud af, hvor svært det var at være i det her projekt alene.

For mens jeg synes, jeg hyggede mig ovre i offline-klubben, så fortsatte alle andre omkring mig jo med at være tilgængelige på diverse medier 24/7.

En eftermiddag lidt over halvvejs inde i eksperimentet mødte jeg for eksempel en gammel kollega ude foran Nuuk Center.

- Ajunng?

- Jaa. Jeg holder kaffemik næste weekend, sagde hun.

Hun inviterede mig til at komme forbi og ville sende mig en Facebook-invitation.

- Kan du ikke sende mig en sms i stedet? For jeg har ikke Facebook, spurgte jeg og forklarede hende kort om eksperimentet.

Hun fandt sin telefon frem og skrev mit telefonnummer ned.

- Så skriver jeg til dig, lovede hun.

Det gjorde hun ikke. I hvert fald ikke før jeg en uge senere, mødte hende på min vej ind til byen. Hun kom slæbende med indkøbsposer, og jeg kom i tanke om kaffemikken.

- Jeg skulle jo skrive til dig!, udbrød hun, idét hun så mig.

Ifølge psykiater, Anna Lembke, så er vores overforbrug af sociale medier da også både et individuelt og et kollektivt problem.

- Når vi prøver at koble af, oplever vi ikke kun abstinenser i begyndelsen – der er heller ikke så meget tilbage i vores virkelige liv, fordi alle andre sidder ved deres computere. Så det er virkelig et stort problem, siger hun.

En anden ting, jeg ofte har gået og sagt til mig selv, er, at jeg slapper af ved at ligge med min telefon eller sidde og se TV. Men det er der ikke meget, der tyder på, at hjernen rent faktisk gør, fortæller Anna Lembke mig.

- Sociale medier og skærme er lidt blevet den måde, som vi slapper af og belønner os selv på. Men man bør spørge, hvorvidt det faktisk er afslappende for vores hjerner, siger hun.

- For vi kan ikke rigtig lade hjernen hvile og bearbejde vores oplevelser, hvis vi hele tiden reagerer på disse meget intense ydre stimuli.

I uge tre faldt dommen

Som eksperimentet skred frem, fik jeg en stærkere og stærkere følelse af, at det, jeg havde gang i, handlede om mere end at få min egen skærmtid ned.

Pludselig kunne jeg ikke undgå at bemærke alle de mennesker, jeg gik forbi, der med bøjede nakker forsvandt ned i hvad end, der foregik på deres telefoner. Jeg hyperfokuserede på mine venners skærmvaner – og blev decideret irriteret, når de tjekkede deres telefoner eller lagde billeder op på Instagram, når vi var sammen.

Jeg følte mig som et nyslået medlem af en eller anden form for kult, og jeg fattede ikke, hvorfor alle andre ikke også var med i den.

Når jeg sad og læste eller stirrede ud ad vinduet om aftenen, kunne jeg ikke lade være med at tænke; gad vide, hvor mange der lige nu sidder klistret til TV-skærmen ude i stuerne i stedet for at tale sammen? Og hvad gør alt dette ved os? Ved vores samfund?

Følelsen nåede sit højdepunkt i uge 3 af eksperimentet, for der blev Meta og Google dømt.

I retssagen mellem de to techgiganter og den 20-årige kvinde og hendes mor, blev det afgjort, at Meta og Google kunne stilles til ansvar for at have designet deres apps på en måde, som skadede den unge kvinde.

Samlet skal de to tech-virksomheder betale næsten 20 millioner kroner i erstatning.

Begge virksomheder har dog efterfølgende anket dommen. Men over tusinde flere lignende retssager i USA venter i horisonten – og potentielt kan dommen tvinge Google, Meta og andre techvirksomheder til at ændre på de appfunktioner, der gør, at vi allesammen nemt kan bliver lokket tilbage, selvom vi egentlig havde lagt dem fra os.

Designfunktioner som endeløs ’scrolling’, autoafspilning af videoer og push-notifikationer – for blot at nævne nogle af dem.

Efter dommen, min snak med Anna Lembke og tre uger uden skærme og sociale medier føltes det ikke længere kun som en ”sjov” udfordring (og en lettelse) at lade telefonen ligge, inden jeg gik ud af døren.

Det føltes som en kæmpestor sejr, som jeg havde lyst til at dele.

Analog afslutningsmiddag

For at indvie flere i min nyfundne frihed fra skærme, Instagram og Facebook, satte jeg mig ned og skrev håndskrevne invitationer til en god håndfuld af mine venner og puttede dem i deres postkasser.

Som en form for afrunding på mine anstrengelser inviterede jeg dem til en telefonfri middag på den sidste aften for eksperimentet. Alle skulle lade deres telefoner blive derhjemme.

På selve dagen tog jeg mig god tid til at lave mad, gøre rent og dække bord. Og så bankede de første gæster på døren.

- Heej!

- Velkommen!

Alle, jeg havde inviteret, kom og alt gik som smurt. Der var mad nok. Det var hyggeligt. Men havde folk efterladt deres telefoner derhjemme? Naamik.

- Jeg skal tjekke busplanen, undskyldte en.

Jeg ringede da også efter en taxa til et par af mine venner i løbet af aftenen.

(Det var dog en tyk streg i regningen, at der blev taget et billede og lagt op på Instagram den aften…)

- Hvad har du så fået ud af eksperimentet? blev jeg spurgt, mens vi spiste.

Konkret kan jeg sige, at jeg har tegnet mange kruseduller på post it-sedler af ren og skær kedsomhed. Jeg har også læst meget mere end normalt og så har brugt længere tid på de ting, jeg foretog mig – af dem simple grund, at jeg havde fået mere tid med al den fritid fra telefon og Netflix.

Og som psykiater Anna Lembke forudså i begyndelsen, så følte jeg mig rent faktisk mere rolig, mere til stede og fri, når jeg brugte tid med folk. Selvom jeg da ærligt indrømmer, at jeg så frem til at løsne lidt op i den principfasthed, som eksperimentet havde holdt mig i.

Kæft, hvor jeg glædede mig til at kunne se en film, tjekke vejrudsigten eller Facetime med mine forældre uden at skulle have dårlig samvittighed. (Og jeg glædede mig da også lidt til at tjekke Instagram, må jeg indrømme)

Jeg har helt sikkert tænkt mig at fortsætte nogle af de gode vaner, som jeg har fået gennem eksperimentet. Clockradioen er kommet for at blive, telefonen har fået permanent opholdsforbud fra mit soveværelse  – og jeg så er jeg langsomt ved at slå op med Instagram.

Men break-ups kan være komplicerede, og af en eller anden grund bliver jeg ved med at vende tilbage til den app.

Her vil jeg dog trøste mig ved noget, som psykiateren Anna Lembke sagde til mig under vores snak om digital detox.

- Når vi først stopper med det ’stof’, vi foretrækker – hvad enten det er alkohol, cannabis eller digitale medier – vil det være svært i starten. Vi vil opleve abstinenser, sagde hun.

- Men vær tålmodig, bliv ved, fortsæt. Du vil med tiden nå et sted, hvor du virkelig – tror jeg – ikke har lyst til at gå tilbage igen.